CH_BU Water_Fish passage

AFRY, NIRAS og Inuplan skal stå for udvidelsen af det største vandkraftværk i Grønland

AFRY teamer op med NIRAS og Inuplan, og vinder rollen som bygherrerådgiver for udvidelsen af det største vandkraftværk i Grønland.

Vandkraftværket ligger ved Buksefjorden og forsyner Nuuk by . Projektet, der har NunaGreen A/S og Nukissiorfii t som bygherrer, sigter mod at øge den grønne energiproduktion fra det nuværende årlige maksimum på 255 GWh til en potentiel fremtidig maksimal kapacitet på 660 GWh årligt. Det nye selvstyreejede selskab NunaGreen A/S skal eje og bygge vandkraftværket, mens Nukissiorfiit skal drive anlægget efter færdiggørelsen. Det eksisterende vandkraftværk blev opført i 1993 og udvidet med en tredje turbine i 2008.

Rådgiverteamet har allerede mødtes til et kick-off møde i Nuuk, hvor de også besøgte det eksisterende anlæg sammen med Nukissiorfiit og Nunagreen.

”Det har været en god og lovende start på et vigtigt grønt omstillingsprojekt, og vi er meget stolte af at være en del af et så stærkt team.” siger Fredrik Persson, Head of Business Unit Energy i Danmark, Grønland, Færøerne og Norge.

Opgaven som bygherrerådgiver inkluderer projektledelse, udbud af totalentreprise, projektopfølgning og bygherretilsyn, samt alle de tekniske discipliner, såsom tunnelering, tekniske installationer, miljøforhold, anlægskonstruktioner og bygninger.

På grund af en betydelig befolkningstilvækst i Nuuk er der et større forsyningsbehov, og derfor bliver vandkraftværket ved Buksefjorden udvidet. Dette vil ske ved at tilslutte endnu en sø til kraftværket, og der vil blive etableret en ny 16 km lang overføringstunnel fra det nuværende indtag ved søen Kangerluarssunnguup Tasersua til søen Isortuarsuup Tasia. Som resultat vil den tilgængelige vandmængde øges fra 352 millioner kubikmeter til 1248 millioner kubikmeter.

Ifølge den nuværende tidsplan forventes den nye del af vandkraftværket at blive sat i drift i begyndelsen af 2029.

Kontakt os

Fredrik Persson - VP and Head of Transmission & Distribution

Fredrik Persson

VP and Head of Transmission & Distribution

Kontakt Fredrik Persson

Udfyld formularen, hvis du har en forespørgsel vedrørende salg. For andre forespørgsler kan du besøge vores kontorer- og kontaktsider.
Sebastian Dollerup - Business Unit Manager, Energy (Denmark)

Sebastian Dollerup

Business Unit Manager, Energy (Denmark)

Kontakt Sebastian Dollerup

Udfyld formularen, hvis du har en forespørgsel vedrørende salg. For andre forespørgsler kan du besøge vores kontorer- og kontaktsider.