AFRY som arbejdsplads

AFRY som arbejdsplads

Vil du være vores kollega? Her kan du læse, hvordan det er at arbejde i en af Nordens største ingeniørkoncerner.


AFRY-koncernen tæller 19.000 medarbejdere på verdensplan fordelt på over 50 kontorer. I Danmark er vi omkring 850 kolleger fordelt på ni kontorer i hhv. Aalborg, Herning, Aarhus, Kolding, Kalundborg, Herlev, Nordhavn, Tórshavn og Rønne.

DK-kort med danske AFRY-kontorer

På vores danske kontorer arbejder vi med forskellige og spændende områder som byggeri, transport, procesindustri, pharmaindustri, automation, energi, arkitektur, akustik og lysdesign.


Inden for lysdesign arbejder for eksempel Frederik, der er senior belysningsingeniør og lysdesigner i Light Bureau, som er en del af AFRY. Og inden for transport har vi Matilda, der trafikplanlægger. De sidder begge på vores kontor i Herlev. I Aarhus har vi blandt andet Henrik, der er anlægskonstruktør inden for byggeri, og i Kolding vil du møde Camilla, der er QA Project Assistant inden for procesindustri.

AFRY for fremtiden

Uanset arbejdssted og titel er vores fælles vision Making Future, og det forpligter på flere niveauer. Vores ingeniører og designere arbejder hver dag på at udvikle bæredygtige løsninger til fremtidens generationer. Vores administrative kollegaer, der blandt andet består af HR, IT, Finans og Kommunikation, supporterer vores forretningsområder og bidrager dermed også til den daglige drift og vækst. Kompetencemæssigt udvikler vi vores medarbejdere, blandt andet i form af obligatoriske e-kurser om bæredygtighed og databehandling. Og du har selvfølgelig også mulighed for at udvikle dine faglige eller ledelsesmæssige kompetencer hos os.

Fleksibilitet i hverdagen

I AFRY er vi meget bevidste om at skabe et godt arbejdsmiljø med de rette rammer for dit arbejde, så du kan udvikle dig fagligt. Vi er en moderne og fleksibel arbejdsplads, og afhængigt af dine opgaver kan du arbejde lige netop dér, hvor du er mest produktiv, innovativ og fokuseret. Det vigtigste for os er blot, at dine arbejdsgange fungerer for både dig og dit team. Vi tilbyder naturligvis frokostordning, pensionsordning og sundhedsforsikring til alle, for vi vil passe godt på vores medarbejdere.

Trivsel i AFRY

Trivsel på arbejdspladsen er med til at fremme et godt arbejdsliv for dig som medarbejder. Det er vigtigt for os, at du har det godt, når du er på job. I AFRY dækker trivsel f.eks. over emner som det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, god ledelse og mental sundhed.

Her kan du læse om, hvordan vi bl.a. arbejder med mental sundhed og få gode råd til, hvad du kan gøre for at passe godt på dig selv.

Vores ambitioner

Tid til udvikling​ Arrow pointing right

Vi sætter rammerne for en god arbejdsplads med kyndige ledere, hvor der er tid til at udvikle din faglighed gennem projekter fra A-Z. Vi sætter stor pris på sparring, feedback og teamwork, som vi praktiserer i en god ånd af tillid, samarbejde og mod. Vi opfordrer dig til at tænke ud af boksen, til at gå forrest og til at accelerere din karriere hos os.​

Tid til innovation​ Arrow pointing right

Vi rådgiver med digitalisering og bæredygtighed som pejlemærker, og vi tager os tid til at tænke innovative tanker og omsætte dem til gennemarbejdede projekter. Samarbejde og udvikling på tværs af fag og landegrænser er nøglen til vores bæredygtige ingeniørløsninger. Du skal - ligesom os - turde, ville og vove at hæve barren.​

Tid til ambitioner Arrow pointing right

Vi designer ingeniørløsninger til fremtidens generationer, og vi tager os tid til at skabe de gode resultater sammen. Det kommer samfundet, vores kunder og os selv til gode. Alt sammen noget, der giver mening og motiverer i vores daglige arbejde. Vores vision er Making Future, og det forpligter, så det batter.​

Tid til alle Arrow pointing right

Vi arbejder bevidst for inklusion og diversitet, og vi tager os tid til at dyrke det. Respekt er et nøgleord, uanset hvor i organisationen du er. Vores kultur bygger på tillid, fleksibilitet og allervigtigst: at du kan være dig selv. Vi løfter i flok, fremmer fællesskabet og ser et mangfoldigt arbejdsmiljø som et stort plus – ja, vi mener faktisk, at det gør os både stærkere og klogere.

Tid til frihed Arrow pointing right

Vi er vilde med fleksibilitet, for der skal være tid til alt det, der giver værdi. Ikke kun på kontoret, men også hjemme hos familien og vennerne. Afhængigt af dine opgaver kan du arbejde lige netop dér, hvor du er mest produktiv, innovativ og fokuseret. Det vigtigste for os er blot, at dine arbejdsgange fungerer for både dig og dit team, og at du har go’ energi.​

AFRY-navnet og historien i Danmark
AFRY er en sammentrækning af svenske ÅF og finske Pöyry – begge store ingeniørhuse, som i 2019 gik sammen og blev til AFRY. ÅF blev etableret tilbage i 1895 som Ångpanneföreningen og har således stolte svenske rødder. Pöyry blev etableret i 1958 og bragte dermed mere end 60 års solid ingeniørkundskab ind i koncernen, da de to besluttede sig for at forene kræfterne i 2019.


ÅF indtog det danske marked i 2006 med opkøbet af ingeniørvirksomheden Benima. Sidenhen er flere ingeniør- og designvirksomheder kommet til: Hansen & Henneberg, Light Bureau, Midtconsult, Gottlieb Paludan Architects, P.A.P. og senest INSUCO med speciale i digitalt jernbanedesign.

AFRY er en international koncern, og derfor udtales vores navn på engelsk - [eɪːfɹi].

Læs AFRY’s historie i Danmark her.

Se de ledige stillinger

Se dine jobmuligheder hos AFRY